TRX er slyngetræning og stammer fra de amerikanske US Navy Seals. Træningen blev udviklet så soldaterne kunne holde deres træning ved lige, uanset hvor de befandt sig.
TRX er en effektiv træningsform med fokus på at udfordre dig på styrke, balance, stabilitet, funktionalitet og core. Alt udføres udelukkende med egen kropsvægt som modstand.
Bodytoning er en styrketræningstime, der fokuserer på opstramning og træning af hele kroppen. På Bodytoning har instruktøren frie tøjler til at sammensætte øvelser og timen vil typisk variere fra gang til gang. Timen vil hovedsageligt beståaf styrketræning, men der kan også indgå korte pulselementer.
De redskaber, der oftest anvendes, vil være vægtstang, håndvægte, stepbænk og elastikker. Du kan tilpasse timen til dit niveau ved selv at vælge hvor tung din vægtstang eller håndvægte skal være. Da vi laver mange gentagelser af hver øvelse, er der god tid for instruktøren til at hjælpe med teknik. Bodytoning er derfor et oplagt valg, hvis du er ny og ikke tidligere har prøvet at styrketræne.
Puls/styrke
På Puls/Styrke-timerne kombinerer vi styrketræning og konditionstræning. Det er en intensiv time, hvor du får trænet hele kroppen. Puls/Styrke er for dig som ønsker høj intensitet og masser af energi i din træning. De oftest brugte redskaber er vægtstænger med skiver, håndvægte, stepbænke og måtter.
Her får du en time med god musik, højt humør og masser af sved på panden. CrossDance er bygget op med modulerne: dans, bodytoning, cardio og balance. Vi arbejder med høj puls og høj forbrænding, samtid med, at vi har en fest. Alle kan deltage – ny såvel som ”gamle”. Så kom og deltag i en dansefest uden tømmermænd.
Power er CrossDances svar på bodytoning. Vi arbejder primært med bodytoningsmoduler, to danse, som meget sjældent skiftes ud, en enkelt cardio og balance. På en Power time arbejder vi med at styrke hele kroppen og arbejder intens med de enkelte muskle grupper. Alle moduler er bygget op omkring musik, som er til at synge med på, hvis du har luft til det.
Step
Step har fokus på de store smil, højt tempo og simple trin. Du danser dig gennem trinkombinationer på stepbænken, som giver sved på panden.
Til BodyFit kommer du til at arbejde med tung vægt og få gentagelser, som du kender fra den klassiske styrketræning. Til BodyFit er de primære redskaber vægtstænger med skiver og håndvægte. Du justerer selv hvor tung din vægtstang skal være og du kan derfor tilpasse niveauet så det passer til lige netop dig. Bodyfit er for dig som ønsker at styrketræne, men samtidig holder at træning på hold.
Thai Bo
Thai-Bo er til dig som gerne vil forbedre din kondition i en holdsal fyldt med energi. Timen opbygges i mindre blokke af slag og spark, som til sidst sættes sammen til et brag af en finale, hvor du for mulighed for at give den alt, hvad du har. Se video her.
Yoga er en time for dig, der ønsker øget kropsbevidsthed, større fleksibilitet samt mere velvære i din hverdag. Målet med timen er at strække og styrke kroppen samt at løsne spændinger. Du kan forvente, at timen tager udgangspunkt i Hatha Yoga, Yin Yoga eller Vinyasa Yoga der alle har dét tilfældes, at være blide former for yoga. Timen afsluttes med afspænding så du kan gå fra timen med indre ro og et sind i balance.
“Workout of The Day” er en crossfit-inspireret træning, hvor der er fokus på styrketræning og sekvenser med høj intensitet. Mellem hver sekvens er der pauser og god tid til at gennemgå øvelserne og teknikken. Timens indhold vilvariere fra gang til gang og det samme vil valget af udstyr, da vi udnytter motionscentrets mange muligheder og tager redskaber i brug, som vi normalt ikke har til rådighed i holdsalen.
Timen er for dig, der gerne vil udfordres på både styrke og udholdenhed. Hvis øvelserne skulle være for svære/hårde vises alternativer, dog er det en fordel, hvis du har trænet før.